SleboTech
Slebo Tech blev etableret som en enkeltmandsvirksomhed i 2011 og udfører en bred vifte af opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og dokumentation.
Alle opgaver løses effektivt, systematisk og med afsæt i den enkelte kundes behov. Slebo Tech ejes og drives af Søren Slebo Hansen, som har stor erfaring inden for sit felt kombineret med en alsidig baggrund.
Et udsnit af SleboTechs opgaver:
2015: Lyngsøe A/S: Varetagelse af udviklingen af et produkt, der ikke traditionelt indgår i Lyngsøe’s sortiment. Ud over selve udviklingsprocessen indgår en del mekanisk og elektrisk styring.
2015: Hans Thyge & Co: Udarbejdelse af 3D-modeller af møbler samt dokumentation.
2015: Handi Boats IVS: Konstruktionsanalyse af pontonbåds-princip.
2014: HOUE: Gennemarbejdning af 4-bens stel til ACURA-stolen, inkl. konstruktion og dokumentation.
2012: Privat kunde: Udførelse af skitseprojekt af to havehuse til myndighedsgodkendelse.
2011: Gryphon Audio Designs: Forestår løbende mekanisk design, udvikling, konstruktion og dokumentation af al mekanik i Gryphons produkter. Produkterne er træ- og metalkonstruktioner til High-End højtalere, forstærkere, DA-Convertere og CD-afspillere.
Søren Slebo
2008 – 2011: Produktudvikler og teknisk koordinator, Lyngsøe A/S, som fremstiller og sælger overdækninger til biler, cykler, depoter og andre typer uderum i galvaniseret stål.
Ansættelse som produktudvikler og teknisk koordinator til udvikling og produktionsmodning af kundespecifikke opgaver, nye produkter til standardsortimentet og nye serier af overdækninger. Ansvarlig for udviklingen af Eagle- og Kubic-serien, sikring af struktur i udviklingsprocesser og gennemførelse af et udviklingsprojekt omkring termiske forhold i samarbejde med Teknologisk Institut
2000 – 2008: Produktudvikler, Trip Trap Danmark A/S. Ude- og indemøbler samt gaveartikler til hus og have. Udvikling af nye produkter fra idé, produktmodning til færdig testede prototyper klar til produktion. Projektledelse og tæt samarbejde med arkitekter, designere, prototypeværksteder og fjernøstlige leverandører. Gennemarbejdelse af 20-30 nye produkter på årsbasis. Ansvarlig for udarbejdelse af produktionstegninger, styklister og vejledninger til produkterne og gennemførelse af test og afprøvninger. Ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af tegnestuens tegningsarkiv og CAD-anlæg.
Projektleder på de fleste nye produkter fra Trip Trap i perioden, herunder lanceringen af den første serie fra Trip Trap i plast og rustfrit stål.
1996 – 2000: Medejer af tegnestuen Bon Design I/S. Egne designs, produktmodning og designbeskyttelse af disse. Ekstern tegnestue med fremstilling af dokumentation i form af produktionstegninger og samlevejledninger.